Vi skal have en lille ny, Axel skal være storebror. Helt fantastisk.

 Terminen er fastsat ved nakkefoldsskanningen til 1. november 2006.

 Jeg skal føde på Herlev sygehus, og går til jordemoder i Ballerup. Jeg har valgt gruppekonsultation, og er ret spændt på, hvordan det foregår.

 Vi har fortalt Axel, at han skal være storebror, men han er for lille til at forstå det. Han siger, at mor har en baby i maven, og det er ret hyggeligt, men det giver ikke mening for ham. Det er også lige meget nu. Det er vigtigt for os, at Axel er vores eneste barn, indtil den lille bliver født. Han skal tids nok finde ud af, hvordan det er at dele opmærksomhed. Men vi glæder os meget til familieforøgelsen.

Billedet er taget ved skanning d. 26. april 2006 (13+0)

 D. 7. november 2006 (40+6) FØDSLEN

 Læs den spændende beretning om Oskars fødsel.

 D. 6. november 2006 (40+5)

 I dag har været rigtig øv. Jeg har haft ondt flere gange. Ikke ve ondt, men irriterende strækninger over maven. Og så har jeg halsbrand. Maven er så stor, at jeg ingenting kan gøre, uden mavesyren ryger op i halsen. Det var det samme i går. Og de sidste to aftener har jeg haft, hvad der har vist sig at være plukkeveer, som faktisk gjorde ondt. 10-20 sekunder, hver 15. minut i 1 time, og så ikke mere. Da troede jeg ellers, at der var en fødsel på vej, men jeg blev snydt.

I morgen er jeg gået 6 dage over tid, og så skal jeg kontakte svangerambulatoriet, for at få en tid til check. Ren rutine. De kører en strimmel, for at se om barnet har det godt, og så lægges der en plan for det videre forløb.

D. 3. november 2006 (40+2)

 Stadig ingen fødsel i sigte. Og jeg må sige, hvis jeg går 10-12 dage over tid, bliver det strengt. Jeg synes det er tungt, men jeg har ikke gået med støttebælte, som jeg ellers gjorde i 2 måneder sidst.

D. 1. november 2006 (40+0)

 Så er det blevet TERMINSDAG, og som forventet er der ikke skyggen af fødsel. Jeg har hele tiden regnet med at gå over tid, og der er da også et par ting, jeg gerne vil gøre inden fødsel. Lidt rengøring osv. Lars er hjemme hver dag, og vi hygger os rigtig. Det er en helt ny oplevelse at have ham hjemme.

 Jeg tænker ikke så meget på fødslen, for jeg kan jo ikke rigtig gøre noget nu alligevel, men Lars lader til at tænke en del over det. Han har heller ikke rigtigt været en del af graviditeten denne gang, så det er nok derfor. Jeg er selv mest tænksom omkring Axel. Jeg håber sådan, at fødslen starter på en måde, så Axel kan blive sendt ordentligt af sted til mormor og morfar, og det ikke bliver stressende og ufedt for ham. Allerhelst skulle han blive afleveret i dagplejen, og så hentes der af mormor. Det har han prøvet mange gange før, så det vil ikke være mærkeligt for ham. Jeg håber også, at fødslen forløber så fint, at vi (jeg) hurtigt kan overskue at han kommer på besøg. Og så kan vi forhåbentlig tage hjem dagen efter. Men det er jo alt sammen ønsketænkning, og vi må bare se hvad tiden bringer.

D. 31. oktober 2006 (39+6)

 7. og sidste jm besøg. Vi var jo kun 2 i dag, og så var der en jm stud. Det var hyggeligt, men vi havde ikke så mange punkter på dagsordnen. Vi fik at vide hvordan proceduren er for igangsættelse, og hvad vi skal gøre, hvis vi går uger over tid.

 Hun skønnede Oskar til 3800 gram, men sagde at der stadig er meget fostervand, og det derfor er svært at vurdere. Jeg havde +1 i protein, så da mit blodtryk var for højt, blev det lidt bekymrende. Jeg måtte måle det 5 gange, før det var nede på acceptabelt, men det kom det. Heldigvis.

D. 30. oktober 2006 (39+5)

 Vi har været ude og hente babyseng og autostol i dag. Og med vores held viser det sig, da vi kommer hjem og skal samle sengen, at vi har fået noget forkert. Irriterende. Heldigvis er der ingen problemer, da Lars ringer og brokker sig. De kommer ud med den rigtige varer til os senere på dagen. Så er der ikke flere ting, der skal ordnes inden fødslen. Vi er så klar, som vi kan blive. Barnevogn og voksipose er vasket og klargjort. Dyner er vaskede, og sengen er redt. Jeg har endda fundet tøj osv. frem til sygehuset. Det fik jeg aldrig gjort dengang med Axel, men da var Lars også fri til at ordne det. Denne gang skal han tage sig af Axel, så jeg forsøger at være bedre forberedt.

D. 28. oktober 2006 (39+3)

 I dag kom Lars hjem fra sejlads. Flere dag før forventet. Dejligt. Axel og jeg hentede ham i lufthavnen, til stor glæde for Axel. Det har været en helt utrolig dejlig dag. Lars skal ikke på arbejde før efter fødslen, og måske kan han holde 2 hele ugers barsel med det samme. Det er så dejligt, og Axel og jeg får stor glæde af det.

 Jeg har købt gave til Axel "fra" Oskar. En lap-top. Det er en børnecomputer uden for mange knapper. Men jeg tror lige det er noget for Axel. Han er ret god til at styre musen på vores rigtige computer, og han elsker nå vi lave puslespil osv. på forskellige børnehjemmesider. Jeg håber han bliver glad for den.

 Jeg har fået en sms fra Katja i min jm-gruppe. Hun fødte en dreng d. 26. 1 time og 50 minutter over termin. Godt gået. Tillykke med ham.

D. 23. oktober 2006 (38+5)

 I dag har jeg taget mine fingerringe af. I morges synes jeg mine fingrer var lidt mere hævede end ellers, og så er det tid. Det ville være surt, hvis de pludselig skulle skæres af.

 Axel og jeg sov længe i dag, og da vi begge nølede lidt rigeligt, er det blevet til en hjemmedag for Axel. Det er rigtig hyggeligt, men alt for hårdt. Det kan jeg ikke klare mere, så i morgen er det af sted i dagpleje igen.

D. 20. oktober 2006 (38+2)

 Lars er taget ud at sejle. Det eneste han har kunne få lovning på, er at han er hjemme til termin, men nu ser det heldigvis ud til, at han kommer hjem 3-4 dage før. Desværre går turen denne gang til Skotland, hvilket besværliggøre situationen, hvis jeg skulle gå i fødsel. Men hvorfor skulle jeg dog også det?!

 Axel blev desværre syg den dag, Lars tog af sted (40 i feber hele natten), så jeg havde ham hjemme en dag. Det var ikke lige sagen for mit ben. Smerterne er vendt tilbage med fuld styrke. Øv. Forhåbentlig går det i sig selv igen efter et par dages hvil.

 Vi har været på loftet og hente tøj osv. ned. Jeg har sorteret det, så jeg kan få vasket str. 50 og 56. Ikke at der er så meget i de størrelser, men jeg synes det er for tidligt at vaske den næste størrelse. Så er det jo ikke nyvasket, når Oskar skal have det på. Jeg er også så småt begyndt at gøre barnevogn osv. klar. Der er faktisk flere ting, end jeg lige kunne huske.

D.17, oktober 2006 (37+6)

 6. jm konsultation. Vi var der alle 3, eller rettere alle 5, for det var det besøg, hvor fædrene også måtte komme med. Lars var ikke med, for han var på arbejde, men de 2 andre vordende fædre var på plads. Sjovt at se dem. Selvom jeg ikke har hørt så meget om dem, eller kender de vordende mødre særlig godt, så havde jeg alligevel en forestilling om dem, og sådan var de slet ikke.

 Tiden faldt lidt lang denne gang, men nok mest fordi vi allerede havde talt de vigtige punkter igennem. Og fædrene havde ingen spørgsmål eller kommentarer. Vi udvekslede adresser og mobilnumre, så vi kan give hinanden besked, når der er sket noget.

 Undersøgelsen gik fint. Jm sagde at der stadig var fin plads, hvilket nok skyldes, at min livmoder har været udvidet før. Hun mente at hun nok blev snydt lidt med Oskars vægt, og endte med at skyde på 34-3500 gram. Det er også derhenad jeg selv ville gætte, men jeg har ingen forudsætning for at gætte rigtigt. Jeg er så småt begyndt at få vand i kroppen, mest i fødderne. Jeg har halsbrand et par gange om ugen, men ikke slemt. Ellers har jeg det forsat godt, og er ikke træt af at være gravid.

 Jeg kom lidt for sent, for jeg havde lige været inde i byen, og fået lavet en ansigtsbehandling og en pedicure. Det var bare dejligt. Pedicuren blev lidt overfladisk, for tiden var løbet fra hende. Men jeg fik lak på, og blev nusset, og det var skønt. Nu skal jeg bare have bestilt en tid til frisøren, så er jeg klar til fødsel.

 Vi har, for længe siden, besluttet at købe en babyseng og en autostol, da vi ikke skal ud og gøre andre store investeringer denne gang. Sengen er en "halvmåne", med en åben side, så den kan sættes fast på vores seng. Den kan så indstilles i højden, så den bare bliver en udposning på vores seng, og så kan Oskar sove der. Det skulle gøre det nemmere for mig, når han skal ammes om natten, og så er der også stadig lige god plads til Axel i vores seng. Han får nok et større behov for at ligge inde hos os, når nu Oskar bliver født, og det skal han kunne. Autostolen er en isofix, for vi mener at vi bør benytte systemet, når det nu findes i vores nye bil. Det skulle være meget nemmere at sætte stolen rigtigt i bilen, og dermed øge sikkerheden. Det er noget dyrere, men måske skal vi selv have flere børn, eller også kan andre få glæde af den senere.

 I dag skulle vi så ud og hente de nye ting, men noget var gået galt med ordren, så efter en halv times eftersøgning, fik vi at vide, at tingene ikke var der. P... Hun lavede en ny ordre til os, og der vil gå ca. en uge, før varerne er til afhentning. Der er ikke noget at gøre ved det, men det er temmelig irriterende, når vi nu lige kunne få det på plads, inden Lars skal ud og sejle igen. Men sådan skulle det ikke være.

D.10. oktober 2006 (36+6)

 Vi har taget en beslutning. Lillebror skal hedde Oskar. Vi har talt om det rigtig mange gange, læst listen over godkendte drengenavne igennem 3 gange, og nu er beslutningen taget. Oskar. Jo mere jeg siger det, jo mere rigtigt bliver det. Og så passer det godt med Lolle Døring, og det passer også godt til Axel.

 De smerter jeg har haft i lårbenet er forsvundet. Det har åbenbart hjulpet med noget afslapning. Det er herligt. Det er meget nemmere at finde en god sovestilling, når jeg ikke har ondt.

 I går var vi ude og hente vores nye bil. En Mazda 5, en lille MPV. Den er virkelig lækker, og meget praktisk med små børn, der skal hjælpes på plads. Den har skydedøre bagtil, og man sætter sig ind i den, og ikke ned i den. Herligt.

D. 3. oktober 2006 (35+6)

 Ekstra jm besøg. Jeg var ved jm for at få undersøgt om lillebror har vendt sig. Ved sidste besøg blev jm i tvivl, og derfor ville hun gerne checke op på det senere. Min vanlige jm var hjemme med barn syg, så det var en jeg ikke havde mødt før. Da jeg kom, (og det var kun lige til tiden), spurgte hun om jeg lige ville tisse først. Ja, da. Jeg skal hele tiden tisse disse dage. Jeg stixede, og den sagde +1 for protein. Det har jeg haft før, og det er nok pga. den måde jeg laver prøven på. Men da jeg kommer ind, og siger det til hende, bliver hun helt febrilsk at se på, og udbryder: "Jeg har altså ikke tid til at du laver den om. Du må altså kontakte din egen læge så". Rolig nu. Inden jeg får sagt noget, er hun ved at måle blodtryk. Jeg forsøger at slappe af, men den siger 143/95. Hun kigger lige en gang, og beder mig lukke øjnene og trække vejret dybt. så kører den igen. Denne gang var det helt fint. Jeg får klart fornemmelsen, at hun har travlt, så jeg er på vej over på briksen. Hun siger hun gerne vil undersøge mig indvendigt, for at være helt sikker. Fint nok.

 Da jeg ligger der med min store mave, skifter hun fuldstændig mode. Hun bliver helt rolig, og giver sig virkelig god tid til at mærke på maven. Hun mener bestemt han ligger med hovedet nedad, men checker lige indvendigt. Hun er ikke i tvivl. Dejligt at hører. Hjertelyden finder hun også under navlen, så den må være god nok. Vi sætter os over til bordet igen, og hun har pludselig god tid. Hun spørger til graviditeten generelt, og skønner ham til at veje 3000 gram. Så han er ikke en lille baby, men det forventer jeg heller ikke.

D. 30. september 2006 (35+3)

 Endnu et mavemøde med tøserne fra Netbaby. 14 gravide denne gang, de fleste var gengangere. Utroligt nok sad vi som sidst, og snakkede med de samme som sidst. Og det var endnu engang rigtig hyggeligt. Vi var på Park Café, og spiste brunch. Det kan anbefales. Desværre var vi blevet placeret på 1. etage, og skulle møve os forbi en masse stole for at komme ud. Derfor blev det kun til en tur ved buffeten, men det var lækkert. Jeg kunne konstatere, at jeg ikke er den eneste der kæmper med hedeture, her i den gode danske sensommer.

 For vi har virkelig fået en herlig sensommer. Ja, det er jo egentlig efterår nu, men det kan ikke mærkes på vejret. Og det rigtig positive er, at jeg stadig kan gå i sandaler. Skønt. Mine fødder er begyndt at hæve, så det er ikke så attraktivt med lukkede sko. Jeg er nok også nødt til at tage mine ringe af snart, hvis de ikke skal opereres væk.

 Jeg har valgt at springe lægebesøget i 35. uge over, da jeg jo har fået en ekstra jm aftale. Jeg kan ikke sige, at jeg ved han har vendt sig, men 3-4 dage efter sidste jm besøg, begyndte jeg at mærke ham henover hele maven. Tidligere har det kun været i højre side. Måske er der stadig rigelig plads, men jeg er spændt på hvad jm siger om et par dage.

D. 5. september 2006 (31+6)

 4. jm konsultation. Vi fik talt om for tidlig vandafgang og fødsel, og om de 3 stadier af fødslen. Da jeg skal føde på Herlev denne gang, er der nogen tilbud, der er anderledes. Men ellers må jeg sige, at det ikke var nyt for mig. Alligevel rart med en genopfriskning. Jeg er selvfølgelig meget spændt på fødslen, men frygter lidt, at den vil gå helt anderledes end sidst. Så der ikke er nogen erfaringer at trække på.

 Jm skønnede, at han ligger med hovedet nedad, godt nede i bækkenet. Fint, sagde jeg, så har han vendt sig efter skanningen. Så blev hun i tvivl, og mærkede efter igen. Nu var hun ikke helt sikker på, hvordan han lå, men ville lige finde hjertelyd, som måske kunne bekræfte det. Desværre var den tydeligst øverst, hvilket indikere hovedet opad. Så jeg har fået en ekstra tid om 4 uger, og hvis der er tvivl der, skal jeg skannes igen. Jeg håber han vender sig inden, og jeg vil tro, at jeg mærker det, for så meget plads er der heller ikke længere.

 Ellers var alt fint, men hun skønnede ham til at veje 1700 gram. Helt hen i vejret. Vi havde netop snakket om, at i 32. uge vejer barnet typisk 2000-2200 gram. Og jeg tror ikke han ligger i den lave ende. Og ved skanningen 2 uger tidligere var skønnet også 1700, så ret bekymrende, hvis han ikke skulle have taget noget på siden. Det må være en mærkefejl.

D. 26. august 2006 (30+3)

 Mavemøde med tøserne fra Netbaby. Det var virkelig hyggeligt. Vi var 13 gravide, så det var ikke muligt at snakke med alle, men det var bestemt ikke sidste gang vi mødtes.

 Forvridningen i knæet forsvandt 3 dage senere, så jeg er tilbage på normal smerte fra lårbenet.

D. 23. august 2006 (30+0)

 Så har jeg endnu engang været til glucosebelastning. Der er ikke så meget at sige til det. Det var ligesom sidst, men det lykkedes mig at komme lidt tidligere denne gang. Det var dog ikke til nogen gavn, for en anden gravid kom først 8:05, og "vi starter ikke før alle er her". To timers læsning senere, og jeg kunne køre på arbejde. Jeg regner heller ikke med at høre noget denne gang. Der er nu gået 75 %, og "kun" 10 uger til termin.

 Jeg har endnu kun haft halsbrand, der krævede Alminox, én gang. Heldigvis. Desværre kan jeg konstatere, at smerterne i lårbenet ikke bliver bedre. Og for lige at gøre skaden total, så lavede jeg forleden en undvigemanøvre (der var en stor vandpyt), der resulterede i knæ smerter. Det er "heldigvis" samme ben, men nu kan jeg ikke gå almindeligt på trapper. Det er forhåbentlig bare en lille forstrækning, der forsvinder igen, men meget irriterende, mens det står på. Ellers har jeg det fortsat godt. Ingen hovedpine, kløe, ødemer eller lignende, og så kan jeg ikke klage.

D. 22. august 2006 (29+6)

 3D/4D skanning. En kæmpe oplevelse. Vi valgte at købe os til en ekstra skanning, som vi også gjorde dengang vi skulle have Axel. Dengang var vi i Nykøbing F. og betalte "kun" 500 kroner for en 2D skanning med 5 billeder og dvd. Denne gang havde vi ikke mulighed for at køre helt derned, så det blev i København i stedet for. Det kostede 1200 kroner, men bliver så også udført af en speciel uddannet jm, og både i 2D, 3D og 4D. Og så blev det til 34 billeder og en dvd. Jeg skriver vi, men faktisk var jeg alene af sted. Lars er ude og sejle, og må endnu engang nøjes med billeder og beretning derfra. Men hvor var det fantastisk. Jeg kunne se alt, og han ser helt perfekt ud. Jm gennemgik hoved, mave og lemmer, og alt er fint. Han er allerede en stor dreng på (skøn) 1715 gram. Det svarer til at en uge længere henne. Og det vilde er: han ligner Axel som han så ud, da han blev født. Utroligt. Jeg kunne næsten mærke ham ligge i mine arme, og kneb en tåre, da jeg erindrede Axels fødsel. Jeg kan kun anbefale det. Selvfølgelig er det meget afslørende, hvis der er noget galt med barnet, og det skal man være forberedt på, men jeg vil helt sikkert gøre det igen, hvis vi skal have flere børn. Og det regner vi med.

D. 8. august 2006 (27+6)

 Dagen for 3. jm besøg, 2. gruppekonsultation. Det var rigtig hyggeligt. Vi er stadig kun 3 gravide, men vi kunne sagtens få tiden til at gå. Check: blodtryk - fint. SF-mål: 28 cm. Fosterskøn: 1300 gram. Det er i den tunge ende, ved 28 uger, men det er jo bare et skøn. Ellers har jeg det godt. Smerterne i lårbenet/hoften er ikke blevet værre, og nogle dage mærker jeg det næsten ikke. Jeg er ikke plaget af halsbrand, som jeg ellers frygtede jeg ville have hver dag, fra nu af. Faktisk har jeg kun haft det 2 dage, så det er til at klare. Der er gået 70 % af graviditeten, og "kun" 12 uger tilbage.

D. 27. juli 2006 (26+1)

 Så har jeg haft min første rigtige halsbrand. Ca. 3 måneder før termin, ligesom med Axel. Håber ikke det bliver hverdag allerede. Smerterne i lårbenet er ikke blevet værre, men i denne uge er Lars ude og sejle, og jeg har ferie med Axel. Det kan jeg tydeligt mærke. Jeg har Axel hele dagen, og løfter mere på ham end ellers, og så er Lars der ikke til at dele med. Jeg havde ondt fra morgenstunden i går, og så er dagen meget lang.

D. 14. juli 2006 (24+2)

 Jeg var inde hos en ferievikar ved 2. lægebesøg. Intet nyt at bemærke. Blodtryk: fint. Livmoderen vokser som den skal, og der var fin hjertelyd. Det er altid fantastisk at høre hjertelyd. Jeg var ude igen efter 7 minutter, og så er der 10 uger til næste lægebesøg. Jeg har det godt, men har nogen gange ondt i min ene lårbensknogle, helt oppe ved hofteskålen. Ret irriterende. Jeg frygter det er begyndende bækkenløsning, så jeg forsøger at bære mindre på Axel. Og så følger jeg rådene om lige hoftebevægelser. Det lader til at hjælpe lidt. Håber ikke det udvikler sig.

D. 15. juni 2006 (20+1)

 Så er 50 % af ventetiden gået. Jeg har været til glucosebelastning på Herlev. Jeg skulle være der kl. 7:45, lidt af en prøvelse. Tidligt op og vække Axel. Det var ikke sjovt for ham, at skulle så tidligt op. Men vi blev klar, og han blev afleveret kl. 7:10 hos Birte. Jeg var lidt bekymret for tiden, for der er myldretid ind af Frederikssundsvejen, men jeg var fremme 7:46. Lige i rette tid. 2 dl vand med 75 gram sukker i, og så lige en skvæt citronsaft. Skal drikkes på 5 minutter på fastende mave. Og så er det bare at vente i 2 timer. Tiden går ikke just hurtig, men jeg havde da taget læsestof med. Blodprøven blev taget i armen, og ikke i øret, som på Riget. Og til min store skuffelse, blev vi ikke budt noget at spise bagefter. Så jeg gik ned i cafeteriet og fik lidt mad. Resultatet af prøven kommer senere i dag, men man for ikke besked, medmindre der er noget galt. Jeg regner ikke med at høre noget.

D. 13. juni 2006 (19+6)

 Tid til 2. jm konsultation, gruppekonsultation. Vi er en meget beskeden gruppe på 3. De to andre er førstegangs fødende, men ikke af den hysteriske slags. Jeg havde besluttet, at jeg ville bede om enkelt konsultation, hvis der gik for meget usikkerheds hysteri i den, men det bliver ikke aktuelt. De virker søde, og ikke mindst nede på jorden. En af fordelene ved en lille gruppe; det tager ikke 1 ½ time, som der ellers er sat af til det, og det passer mig godt. Vi skulle selv udfylde vandrejournalen og måle blodtryk, og så blev vi mærket på af jm. Min livmoder gå til navlen, og der er fin hjertelyd. Jeg har ikke taget på siden sidste besøg, og det er også fint. Jeg håber at kunne holde vægten på max. +10 kilo, for jeg har rigeligt ekstra kilo i forvejen, men nu må vi se.

D. 12. juni 2006 (19+5)

Det er en DRENG. Axel skal have en lillebror. Jeg har været til MD-skanning i dag, og der er ingen tvivl. Det er en dreng, og alt (som kan ses på en skanning) ser fint ud. Jeg havde min mor med, (Lars er ude og sejle), og hun fik en god oplevelse. Hun har aldrig oplevet en skanning før, og var imponeret af hvor meget man kan se. Det bliver meget virkeligt, som hun sagde. Jeg fik 6 billeder med hjem, og glæder mig til at vise dem til Lars. Jeg har endnu ikke snakket med ham, for han er ikke lige til at få fat i, når han sejler. Øv. Jeg fik en tid til glucosebelastning, allerede om 3 dage. De havde lige overset, at jeg var så langt henne. Og jeg skal checkes igen om 10 uger. Jeg prøvede det også 2 gange, da jeg ventede Axel, så jeg kender turen.

D. 30. maj 2006 (17+6)

 Der er allerede gået 45 % af graviditeten, og det er gået (næsten) som sidst. Næsten fordi jeg faktisk har haft 2-3 uger med let kvalme. Jeg har ikke været rigtig dårlig, men jeg skulle sørge for ikke at blive sulten. Det gik heldigvis hurtigt over igen, og jeg har siden ikke haft nogle gener.

 Jeg var til første lægebesøg d. 30. marts (8+4). Jeg måtte have Axel med, for han havde fået mellemørebetændelse, (hvilket lægen bekræftede). Udfyldelse af vandrejournal, blodprøvetagning og underlivsundersøgelse. Axel var med oppe på briksen og sidde, da jeg skulle undersøges. Han var helt vild, da lægen kørte briksen op og ned. Det hele var faktisk hurtigt overstået, men der var heller ikke noget at bemærke. 2 dage efter fik jeg brev fra Herlev. Jeg havde fået tid til 1. JM, nf og md-skanning på en gang. Det er bare god service. Noget andet end Riget.

 Jeg var til nakkefoldsskanning d. 26. april (12+3), og det var en ny oplevelse, (det foretog man ikke, da jeg ventede Axel). Lars kunne desværre ikke være med, men jeg fik 5 fine billeder med hjem, som han kunne se. Jeg skulle møde op til blodprøvetagning først, og blev derefter skannet. Den lille ville ikke ligge rigtigt, til måling af nakkefolden, så jeg måtte vende og dreje mig, og hoste i et væk, før JM kunne måle den. Risikovurderingen lød på 1:427. Ikke lige det tal man helst vil høre, men det er uden for grænseområdet (1:300), og så skal der ikke ske mere. Terminen blev flyttet fra d. 5. november til d. 1. november. Så nu var jeg ikke 12+3, men 13+0.

 Jeg mærkede liv første gang d. 15. maj (15+5), hvilket er ret tidligt, men så gik der også 4 dage inden jeg mærkede noget igen. Nu mærker jeg liv hver dag, og det er bare dejligt. Lars kan endnu ikke mærke det, men det var også først langt senere, da jeg ventede Axel.

 Jeg var til min første JM konsultation d. 16. maj, kl. 15 (15+6). Jeg ville gå fra arbejde kl. 14, så jeg kunne nå hjem først. Kl. 13 ringede vores dagplejemor. Axel havde lidt feber. Mellemørebetændelse igen. Jeg ringede til vores læge, jeg kunne komme med ham kl. 15:15. Jeg fortalte om JM tiden, og at det tager ca. 10 min at køre derfra og til lægen. Lægen sagde at vi måtte komme så hurtigt vi kunne. OK. Jeg hentede Axel, og af sted til JM. De var forsinkede. Øv. Først 15:15 kom vi ind, og da det var første besøg, skulle der udfyldes en masse papirer. Jeg valgte gruppekonsultation, og fik tiderne for resten af mit forløb. Herligt. Så var det tid til undersøgelse, og jeg skulle også lave en urintest. (Det havde jeg ikke gjort inden, for det gjorde man ikke på Riget). Først undersøgelsen, og så kunne jeg selv ordne resten. Vi hørte hjertelyd, og det var dejligt. Axel forstod det nok ikke, men jeg glemte helt at vi havde travlt. Intet i urinen. Godt. Vi var hos lægen 15:50. Der stod 3 læger og en sekretær og kiggede på os, da vi kom løbende ind. Jeg blev helt forvirret, og troede straks at de egentlig havde lukket. Men nej, de var bare blevet tidligt færdige, og manglede kun os. Og ja, det var mellemørebetændelse. En recept (og et klistermærke) senere var vi igen på vej. Nu skulle vi bare hente penicillinen, så kunne vi tage hjem. Lidt for hektisk for en dreng på 2, men vi nåede det hele. Og Axel var super.