Axel er født 9. april 2004 kl. 05:00 på Rigshospitalet i København. Det var en god fødsel, selvom der ikke var så meget tid til os. Han vejede 4260 gram, og var 53 cm. Syv dage efter blev han målt til 57 cm, så mon ikke han var lidt mere end 53 cm, da han blev født.

 Marts 2008

 Axel var ridder til fastelavn. Efter meget snak omkring sørøver, trafiklys, bog og andre gode forslag, endte han på ridder. Og han var en meget flot ridder.

 Axel er nået ind i en ny fase med storebror rollen. Han er tydeligvis glad for Oskar, men han er splittet mellem ønsket om at lege med ham, og irritations følelsen, når han ikke leger, som Axel vil ha. Det er ikke nemt. Axel har svært ved at udtrykke følelserne, og kommer ofte til at gøre ondt på Oskar, når han vil ha ham til at stoppe. Vi prøver at finde på mulige løsninger, og Axel er meget villig til at prøve. Men det er noget, der skal arbejdes med igen og igen. Hans kærlighed til Oskar kommer især til udtryk, når der er andre børn til stede. Axel er meget opmærksom på, at andre ikke driller eller irettesætter Oskar. Det er hans lillebror, og det skal andre være klar over. Der skal vi, som forældre, være meget opmærksomme, så han ikke føler, at Oskars velbefindende er hans ansvar.

 Januar 2008

 Axel har fundet på en ny leg. Dør-fis. Jeg havde været hjemme hele dagen med Oskar, som var syg. Lars hentede Axel i børnehaven, men skulle have mange ting med ind fra bilen, så Axel gik i forvejen. Det ringer på døren, og jeg går ud for at åbne, og forventer at møde Lars og Axel. Men der er ikke nogen. Jeg nåede ind og sidde i sofaen igen, inden dørklokken igen lyder. Ud til døren, stadig ingen. Jeg har nu besluttet at det nok er nogle børn fra nabolaget, og stiller mig ved køkkenvinduet og spionerer. Og der kommer Axel. Alene. Han sniger sig hen til døren, ringer på, og løber i skjul bag skuret. Jeg kan ikke lade være at grine. Det er så fedt at se ham nyde drillerierne. Jeg går ud til døren, og taler højt for mig selv. "Jeg synes bestemt jeg hørte dørklokken, men her er ikke nogen. Det var mærkeligt." Han kommer ikke frem, men nu kan jeg se Lars komme oppe fra parkeringspladsen. Han ved slet ikke noget om legen, og Axel er ikke klar til at komme ind. Han fortsætter bare. Da han endelig overgiver sig og kommer ind (efter 12-14 ring med klokken), fortæller han at det bare var noget han fandt på. Tænk at han bare kom på en ny leg. Fed humor.

 September 2007

 14 dage efter blestoppet i juli, kunne vi droppe alle bleer. Vi er meget glade for, vi ventede så længe med blestop, for han var helt sikkert klar nu. Og så oplever vi også, at han kan holde sig lidt. Det er heldigt, når vi er ude og handle, eller andre situationer, hvor et toilet ikke er lige i nærheden. Vi er bare så stolte af ham.

 I børnehaven kører det bare derudaf. Jeg var til ½ års møde med pædagogen fra Axels stue. Hun havde masser af roser til Axel, og de oplever ham som faldet fuldstændig til. Han har fået en "bedste" ven på stuen. Han hedder Tobias, og er 14 dage yngre end Axel. De er pot og pande. Tobias bor også i Nøddelunden, nærmest lige rundt om hjørnet. Vi er begyndt at lave legeaftaler, og det er super hyggeligt. Vi har lige været nede og fiske i andedammen, hvor vi havde fiskenet og spande med, en god tur.

 Storebror rollen passer ham godt.... for det meste. Det er ikke sjovt, når lillebror kommer bragende ind i ens leg, og vælter det flotte tårn, man lige har bygget. Men heldigvis er der også tidspunkter, hvor vi alle bare griner, og slet ikke kan stoppe. Axel og Oskar kan køre hinanden op, og bare fjolle, det er så dejligt.

 Juli 2007

 Blestop. Efter aftale med Axel fik han bleen af mandag eftermiddag, da han kom hjem fra børnehaven. Vi har besluttet, at han har ble på om natten, her i starten, og han kan få den på, når han skal af med noget større. Jeg har læst mig til, at det kan tage lang tid før børn overgiver sig til toilettet med "det store", og Axel har i forvejen haft problemer, så vi er regnede med en lang tilvænning. Men....allerede fredag aften brugte han toilettet. Fantastisk. Vi håber det fortsætter. Mht. tisseriet, så kan han bare det der. Tirsdag havde han to "uheld" i børnehaven og et herhjemme om aftenen. Onsdag, to i børnehaven, og ingen herhjemme. Torsdag og fredag har der ikke været noget.

 Maj 2007

 Der er sket meget i Axels udvikling de sidste måneder. Hans selvtillid i store grupper af mennesker, er vokset så enormt. Han er startet i børnehave, og det er gået nemt. Han var åben og interesseret fra første dag, og har fået en god modtagelse derovre. Og det er utroligt så hurtigt han er blevet børnehavebarn. Frækheden og modigheden er helt sikkert blevet påvirket af samværet med større børn, og han kan leger med alle.

 Der er kommet helt styr på huskespillet, og vi har fundet nogle andre spil, som også kan spilles, når man er 3 år. Der er stadig dage, hvor reglerne skal ændres, og Axel slet ikke vil spille på traditionel vis, men det er faktisk sjovt nu. Han har en utrolig fantasi. Vi leger også tit familien modsat, hvor vi alle har andre roller i familien. Så får man et lille indblik i Axels opfattelse af os og forskellige situationer. Meget lærerigt.

 Maveproblemerne er væk. Det er heldigvis ikke noget vi oplever mere. Vi har arbejdet meget med udtryksmåder, og vi er alle sammen blevet bedre, så det har været til gavn for hele familien. Vi kan godt mærke, at Axel er i en uafhængighedsfase, for han prøver os konstant af. Når vi beder ham om noget, er det ofte som om han slet ikke hører os. Han lader bare som ingenting, og trækker den til det yderste. Det kan være meget frustrerende, især når vi har travlt, men det er jo de voksnes problem.

 Axel er blevet en stolt og meget dejlig storebror. Han leger ofte med Oskar, og hjælper ham, når han f.eks. taber sit legetøj. De griner meget sammen, og Axel vil gerne have Oskar med i mange ting. Han bliver direkte sur nogle gange, når jeg ikke har Oskar med over i børnehaven, når han skal hentes. Jeg har haft mine bekymringer i perioder, men de har været uden grund. Axel har nok bare opført og udviklet sig præcis som man kan forventer, når verden pludselig bliver vendt op og ned, og der kommer et nyt familiemedlem. Vi er meget stolte af ham. Han er helt fantastisk. Vores lille store dreng.

 Februar 2007

 Det har været rigtig svært for Axel, i en lang periode. Han har haft problemer med maven, og de er af psykisk karakter. Det har stået på flere måneder, faktisk inden Oskar blev født, men det eskalerede, og vi måtte spørger en læge og sundhedsplejerske til råds. Vi fandt frem til, at problemet kunne ligge i vores evige søgen efter at være der for ham. Vi fokuserede helt overdrevet på, at han ikke skulle lide under det at blive storebror, i form at fysisk samvær, at vi slet ikke gav ham plads til bare at være. Vi har efterfølgende forsøgt at ændre det, og gør også mere ud af, at lade ham blive sur og ked af det, uden at skulle gøre ham glad igen omgående. Han skal selvfølgelig have lov til at føle og udtrykke det, det er jo naturligt. Det er svært for Lars og jeg, for det er jo at ændre gamle vaner, men det har allerede hjulpet Axel. Hans maveproblemer er ikke så udtalte mere, og vi arbejder hele tiden med det.

 Axels forhold til storebrorrollen er meget vekslende. Han er somme tider stolt og glad for Oskar, men har også tider, hvor han synes det er træls, og hvor han helst bare vil være fri for ham. Det er ikke noget der bekymrer mig, men det er svært, når han bliver vred, og ikke ved hvordan han skal komme af med frustrationerne. Det forsøger vi selvfølgelig også at hjælpe ham med, og vi prøver at lære ham redskaber og ord, til at udtrykke sig med. Det tager tid, men jeg kan mærke det går fremad.

 December 2006

 Axel blev storebror d. 7. november. Lars kom hjem fra sejlads en uge før, så vi havde rimelig tid til at komme ind på hinanden, inden Oskar blev født. Axel synes nok det var underligt, at Oskar skulle være hos os hele tiden, selvom vi har fortalt ham det mange gange. Han fandt hurtigt ud af, at Lars var til rådighed hele tiden, mens jeg tog mig af Oskar. Ikke at han var tilfreds med det altid, men han lod til at forstå.

 Lars har sejlet en uge her i december, og vi var alene hjemme. Axel kan ikke lide at Oskar græder, og bliver frustreret, når jeg må afbryde hans og min leg, for at tage mig af Oskar, så vi havde nogle hårde dage. Men jeg er meget imponeret. Axel hjalp mig alt hvad han kunne, med at få tøj på, badning, ja alt hvad der skulle gøres. Han forstod godt, at der kun var mig til at ordne det hele, og han var pludselig en stor dreng. Selvom det var rigtig dejligt, mens det stod på, så var det også dejligt, da Lars kom hjem, og han blev en fræk og grænsesøgende 2½-årig igen.

 Vi er begyndt at spille huskespil/vendespil. Det er svært at koncentrere sig om det samme i længere tid, så vi er startet med ca. 10 brikker, men Axel vil hellere lave sine egne regler. Det er en udfordring for os voksne, ikke at irettesætte hele tiden, men det er sjovt at spille sammen.

 Oktober 2006

 Lars kom hjem efter 3 ½ uges sejlads, og det var hårdt. Lars var meget træt, og Axel blev syg om aftenen, og kastede op flere gange i løbet af natten. Han var syg i flere dage, og det tog 2 uger, før Lars og Axel kom rigtig ind på hinanden igen. Jeg håber ikke det bliver lige så problematisk næste gang, for det er lige op til termin, og Axel skulle gerne kunne bruge Lars, når jeg er optaget af lillebror.

 Axel er fast besluttet på at bære lillebror op ad trappen, for han kan jo ikke gå selv. Det er ret sødt, men nu nok ikke noget der bliver aktuelt.

 September 2006

 Så sker der noget med udviklingen igen. Det er faktisk noget Lars har bemærket. Axel kan viske. Min umiddelbare reaktion var, ja, det kan han da. Men da jeg lige fik tænkt efter, så er det ret nyt. Lars har været ude at sejle i 3½ uge, og det er nok derfor han opdagede det. Det er ikke noget jeg har tænkt særlig meget over, men børn kan ikke bare viske, når de kan tale. Det kræver styring af stemmen, og er selvfølgelig en lige så stor bedrift, som de lidt mere håndgribelige ting. En anden lidt abstrakt ting, som han nu kan: tælle. Altså ikke bare sige talrækken, men rent faktisk bestemme antallet af et eller andet. Det er åbenbart heller ikke så lige til, men det opdager man først, når man ser et barns handlemåde. Hvor er der mange ting, man som voksen, bare tager for givet.

 Axel kommer ofte med kommentarer til/om lillebror. Vi har talt en del om små babyer, og hvordan de kun kan spise, sove og prutte. Axel glæder sig til at skulle lære ham en masse ting, også selvom jeg siger der går noget tid, inden lillebror er modtagelig.

 August 2006

 Axel er bare fantastisk. Vi forundres hver dag. Han taler så godt, og hans hukommelse er imponerende. Vi har de mest utrolige samtaler om alle mulige ting. Og når vi ikke lige ved hvad han mener, så gentager han bare, til vi fanger den. Han er nemlig også stædig.

 Lars er ude og sejle, og det bliver desværre ikke til meget hjemme tid resten af efteråret. Axel tager det pænt, og ved godt at Lars først kommer hjem om lang tid. Men det er ikke alle dage, der er lige nemme. Axel kan have en dårlig dag, ligesom jeg kan, og der savner vi virkelig en mellemmand. Og så kan jeg også mærke at Axel savner den leg han har med sin far. Det er bare ikke det samme med mor. Og slet ikke nu, hvor jeg er så langt henne i graviditeten, at det hindre mine fysiske udfoldelser. Men vi klare det, og så invitere vi morbror Jens til at komme og lege vildt.

 Axel har været i gæstepleje i 2 uger. Et sted hvor han ikke har været før. Det er altid lidt spændende med nye steder, men ingen grund til bekymring. Han har taget det i stiv arm, og charmeret hele familien hos gæsteplejen. Vi er så stolte af ham. Han er pludselig blevet en stor dreng, der kan klare de fleste udfordringer. Men til spørgsmålet om han gerne ville ned til Birte (hans vanlige dagplejemor) igen, svarede han "Ja, Søren savner mig". Søren er Birtes mand, og han har en stor stjerne hos børnene.

 Mht. familieforøgelsen, så er vi begyndt at tale lidt mere om det. Det kommer ligesom af sig selv, da jeg jo er ret hæmmet efterhånden. Axel siger ofte, at lillebror ligger i mors mave, og at han snart skal komme ud. Så snakker vi om, da Axel var inde i mors mave, og hvordan man skal vokser sig stor, før man kan komme ud. Det er okay, men nok lidt irriterende, når han ikke kan stå og hoppe på min mave. Ellers forsøger jeg at være ligeså tilstedeværende som før, men så går vi også ofte i seng samtidig. (Det er trættende at være så meget på). Axel synes det er hyggeligt, for så sover han nogen gange i fars seng, og vi læser lige til han falder i søvn. Og det er hyggeligt, også for mig.

 Juni 2006

 Axel er blevet 2 år, og han ved det. Han fortæller ofte hvor gammel han er, og hvor gamle andre omkring ham er. Han er så småt ved at have en fornemmelse for tallenes rækkefølge. Han har længe kunne tælle til ti, men nægter at tælle videre. Lidt pudsigt.

 Axels sociale udvikling har taget et kæmpe spring. Han er ikke længere utryg i store forsamlinger, og er blevet rigtig glad for at komme i legestuen med dagplejen. Han utryghed overfor semifremmede er næsten væk, og erstattet af en lille sund generthed. Han har hele tiden været en charmetrold, men nu kører charmen for fuld tryk fra starten af. Han er blevet mere selvsikker, og meget mere modig. (Til tider til stor skræk for forældrene).

 Axel ved godt, at han skal have en lillebror, men det er stadig langt væk, så vi taler ikke så meget om det endnu.

 Marts 2006

 Lars har igennem de sidste 7-8 måneder været hjemme hver weekend, og ofte en eller to dage i ugens løb. Det har udviklet Axels forhold til Lars, så far er lige så god som mor i alle situationer. Det er dejligt at Axel stoler på Lars, og regner med ham, når han har brug for hjælp. Nu er Lars dog taget ud og sejler igen, og jeg er bange for at forholdet nu ændres igen. Lars skal være væk 3 uger af gangen, 2-3 gange inden sommerferien, og igen det meste af efteråret. Axel forstår godt at Lars er ude og sejle, og ikke kommer hjem om aftenen, men 3 uger er lang tid, og det skærer i hjertet, når Axel forgæves kalder på sin far.

 Axel har aldrig været glad for små børn, dvs. dem som selv kan komme omkring, men endnu ikke er stabile i deres bevægelser. Han har virket nervøs, når de nærmede sig, og ville helst langt væk fra dem. Men det har ændret sig. Der er 2 piger i dagplejen, som begge lige er blevet 1 år, og dem er han rigtig glad for. Han vil så gerne hjælpe dem, holde dem i hånden og ae dem. Helt utrolig forandring, og en fornøjelse at iagttage.

 Axel bedste ven fra dagplejen er Jonathan. Han er lige så gammel som Axel (4 dage ældre), og de er meget ens i udvikling. Jonathan har lige været på ferie i næsten 3 uger, og Axel har været meget optaget af, at Jonathan var ude at flyve. Hver gang vi så en flyvemaskine, vinkede han til Jonathan. Ret sødt. Og så kom Jonathan hjem igen. Sikke en glæde. Axel blev utrolig glad for at se ham, og omvendt. Det er fantastisk at se sådan et forhold, når de ikke engang er 2 år.

 Axels sproglige udvikling forsætter på fuld drøn. Sætningerne bliver længere, og han gentager alt hvad han hører. Nu skal vi for alvor til at passe på hvad vi siger. Det er jo ikke alt man ønsker gentaget af sin lille søn.

 Axel er rigtig begyndt at teste vores viljer, og han er stædig. Det giver nogle frustrationer hos alle parter, og det kan være svært at være vedholdende. Lars og jeg er heldigvis enige om de fleste ting, så vi kan bakke hinanden op.

 Januar 2006

 Jul og nytår kom, og gik igen. Det var dejligt at have fri sammen i 10 dage, og Axel nød at have os til sin fulde rådighed. Han var med til at pynte juletræ hos mormor og morfar, og det gik forbavsende godt. Jeg havde frygtet mere nedpilning end ophængning, men han gik meget op i det, og forstod godt konceptet. Han fik masser af gode gaver (det gør alle børn vist), og nu er der nye udfordringer med at håndtere dem. Lego er blevet et stort hit, og vi bygger, lige for tiden, is. Det er sjovt at opleve hans fantasi udvikle sig, for han kan sagtens lege at vi spiser store is. (Selvom han nok ville foretrække en rigtig is).

 Ordforrådet er eksploderet, og Axel siger flere og flere sætninger. Desværre er der nogle ord, vi voksne ikke altid forstår, til stor frustration, men vi finder som regel ud af det. Han fortalte f.eks. sin far, at: "mor skraver sne". Og han havde ret. Der er kommet meget sne de sidste par uger, til stor fornøjelse for Axel. Han elsker at kælke, og kaster sig gerne i store snedriver. Han hører til den gruppe børn, der synes at man skal spise isen/sneen. Ikke så godt, for han skelner ikke mellem beskidt og "ren" sne. (Ikke at han skal spise noget af det, men....)

 November 2005

 Mads startede i børnehave i slutningen af august, og med det blev Valdemar den store i dagplejen. Det er en opgave han virkelig har taget til sig. Der er også startet 2 nye børn i dagplejen, så der sker noget. Det ene nye barn hedder Jonathan, og er 4 dage ældre end Axel. Forhåbentlig kan de følges ad minimum et år, inden de skal videre i børnehave.

 Axel er nu 19 måneder. Han har en virkelig god humoristisk sans, og vi griner meget sammen. Han elsker at drille og kilde, og han er begyndt at lave toords-sætninger, og fortæller mange historier. Han er også så småt begyndt at synge med på sange han kender. Selvom det "kun" er et ord hist og her, er man ikke i tvivl. Hyggeligt.

 August 2005

 Axel er nu 1 år og 4 måneder. Han er vokset til 84 cm og vejer ca. 11 kg. Det lyder måske ikke af meget, men han har gået siden han var 10 måneder, så der er ikke noget hvalpefedt tilbage. Axel kan sige mange ting, mest dyre lyde, og der kommer nye ord til hver dag. Hans motorik udvikler sig fint, og han er lige begyndt at slå kolbøtter.

 Axel går i dagpleje, og det har han gjort siden 7/2-2005. Han havde en svær start, med sygdom (dagplejeren) og ferie (også dagplejeren), og han var hele tiden ked af det og utryg. Dagplejeren var utrolig sød, men Axel trivedes ikke hos hende, og det hele endte med, at han blev flyttet til en anden dagpleje. Siden er det kun gået fremad, og han elsker at være der. Der er også 2 andre drenge i den dagpleje, og de hygger sig sammen. Den ældste, Mads, er vild med Axel, og kalder ham sin lillebror. Det er så sødt. Hvis Axel har det lidt svært med at blive afleveret, er Mads også straks på banen, og holder ham i hånden. Desværre skal Mads snart i børnehave, og Axel kommer helt sikkert til at savne ham.